Selvom kirkens historie ikke er lang har den markeret en særstilling indenfor Islands kirkehistorie i det 19. århundrede. Kirkens første sognepræst, pastor Sigurdur Pálsson (d. 1987), havde en brændende interesse for liturgi, restauration af den tidligere klassiske messesang og messetradition, som i Island gerne erkendes med bogen i religiøs ceremoni Graduale, der blev udgivet i året 1594. I Island er denne bog altid kaldt for “Grallari” og indebærer tonsang der i international sammenhæng er opkaldt eftir pave Gregorius den store (d. 604). I “Grallari” er disse tonsange omformet så de passer til det islandske sprog og til lutheranisme i den evangeliske kirke. Det viser hvor stor en vægt reformationen lagde nå at kirkens liturgi blev udført på vedkommende modersmål så evangeliet om kristus kunne forstås af dem der ekki havde kendskab til det latinske sprog, men latin var den roman-katolske kirkes hovedsprog helt op til dette århundrede. Menighedens liturgi i Selfoss har altid været i den islandske “Grallaris” ånd og mange synes også at kirkens indre minder om dette faktum.

Selfosskirke hører til i et meget ungt samfund, som er vokset op på nogle få årtier. Bysamfundet er nu i stadig udvikling sammen med dets kirke og kirken sammen med det.