Sögulegt

Saga Selfosskirkju

Selfosskirkja var byggð á árunum 1952 til 1956 og vígð á pálmasunnudag, hinn 25. dag marsmánaðar árið 1956. Hún var teiknuð af Bjarna Pálssyni skólastjóra Iðnskólans á Selfossi (d. 1987). Yfirsmiður við kirkjubygginguna var Guðmundur Sveinsson byggingameistari. Múrverk vann Friðrik Sæmundsson. Á árunum 1978 – 1984 var aukið við hana forkirkju og turni og síðan safnaðarheimili með eldhúsi og nokkurri aðstöðu fyrir félagsstarf. Kirkjan er haganlega máluð og skreytt af þeim hjónum Jóni og Gretu Björnsson.  Frú Greta er höfundur mynda og flúrs en í því er leitast við að fylgja kirkjuárinu.  Gluggar í kirkju sem gerðir eru af glerlistarfólkinu Höllu Haraldsdóttur og Dr. H. Oidtmann í Linnich i Þýskalandi komu í kórinn 1987 en í kirkjuskipið 1993. Þó saga Selfosskirkju sé ekki löng í árum talið, á hún sér nokkra sérstöðu meðal kirkna landsins á 20. öld

Fyrsti sóknarprestur hennar var sr. Sigurður Pálsson frá Haukatungu á Snæfellsnesi (d. 1987). Hann var sóknarprestur í Hraungerði í Flóa en flutti aðsetur sitt á Selfoss upp úr 1950 þegar fólkinu var tekið að fjölga hér. Séra Sigurður Pálsson (d. 1987) hafði brennandi áhuga á helgihaldi og endurreisn hins forna og sígilda messusöngs og messuforms sem á Íslandi eru jafnan kennd við helgisiðabókina Graduale (þrepasöngur) er var gefin út árið 1594. Bók þessi er ávallt uppnefnd Grallari og hefur að geyma tónlög og texta að messusöng og tíðagjörð kirkjunnar.

HistoryThe Church of Selfoss was built in the years 1952 to 1956 and consecrated on Palm Sunday, 25 March 1956. It was designed by Bjarni Palsson (d. 1987), the headmaster of the Technical College in Selfoss. Between 1978-1984 the building was expanded in the form of a tower and porch and still later with the addition of a congregational hall with a kitchen and facilities which now serve the purpose of a convention center.

Even though it is still quite young the Church of Selfoss holds a somewhat special place in the history of icelandic churches of this century. The first rector of the church, rev. Sigurdur Palsson (d. 1987) had a keen liturgical interest and promoted the renaissance of the old plainsong and classical liturgy which in Iceland is always associated with the Missal Graduale published by Gudbrandur Thorlaksson bishop in Holar in 1594. This first Missal of the icelandic church after the reformation is usually nicknamed Grallari (jester) and contains the texts of the Mass set to Gregorian chant (so named after pope Gregory the Great, d. 604).

The chants in The Graduale are adapted to the icelandic language and the teaching of the Evangelical Lutheran Church. The protestants emphasised the use of the vernacular in the liturgy of the church so that the gospel of Christ would also reach those who had no knowledge of latin which was the language of the roman-catholic liturgy up until this century. The worship of the congregation at Selfoss has always been in the spirit of the old icelandic Graduale Missal and some like to think that even the interior of the church points to this.The village around Selfoss Church is very young and has emerged in only a few decades. The community is still growing, it grows with the church and vice versa.

Selfoss-kirkes historieSelfosskirke blev bygget i årene 1952 til 1956 og vielsen fandt sted palmesøndag den 25. marts i året 1956. Kirken blev tegnet af skoleinspektøren på Selfoss Teknisk skole. I årene 1978-1984 blev våbnehuset og tårnet bygget og derefter et menighedshus med køkken og derved blev der mulighed for flere sammenkomster af forskellig art.

Selvom kirkens historie ikke er lang har den markeret en særstilling indenfor Islands kirkehistorie i det 19. århundrede. Kirkens første sognepræst, pastor Sigurdur Pálsson (d. 1987), havde en brændende interesse for liturgi, restauration af den tidligere klassiske messesang og messetradition, som i Island gerne erkendes med bogen i religiøs ceremoni Graduale, der blev udgivet i året 1594. I Island er denne bog altid kaldt for “Grallari” og indebærer tonsang der i international sammenhæng er opkaldt eftir pave Gregorius den store (d. 604). I “Grallari” er disse tonsange omformet så de passer til det islandske sprog og til lutheranisme i den evangeliske kirke. Det viser hvor stor en vægt reformationen lagde nå at kirkens liturgi blev udført på vedkommende modersmål så evangeliet om kristus kunne forstås af dem der ekki havde kendskab til det latinske sprog, men latin var den roman-katolske kirkes hovedsprog helt op til dette århundrede. Menighedens liturgi i Selfoss har altid været i den islandske “Grallaris” ånd og mange synes også at kirkens indre minder om dette faktum.

Selfosskirke hører til i et meget ungt samfund, som er vokset op på nogle få årtier. Bysamfundet er nu i stadig udvikling sammen med dets kirke og kirken sammen med det.

Geschichte.Die Selfoss-Kirche wurde in den Jahren 1952 – 1956 gebaut und am Palmsonntag 1956 eingeweiht. Der Architekt war Bjarni Pälsson, Direktor der Berufsschule in Selfoss. In den Jahren 1978 – 1984 wurde das Gebäude mit einer Vorkirche und einem Turm vergrößert und später entstand das Gemeindehaus mit Küche und mit Versammlungsräumen.

Obwohl die Geschichte der Kirche nicht sehr lang ist , hat sie schon Spuren in die isländische Kirchengeschichte des 20. Jahrhunderts gelegt. Der erste Gemeindepfarrer, SigurBur Pälsson (gest. 1987) hatte großes Interesse an der alten Liturgie und führte das alte, klassische Gesangbuch wieder ein, das “Graduale”, oder “Grallari” , in der Alltagssprache genannt wird. Dieses Graduale wurde zuerst im Jahre 1594 herausgegeben und enthält Gesang und Psalme für den Gottesdienst. Im internationalen Zusammenhang wird dieses Graduale dem Papst Gregor zugeschrieben. Im “Grallari” ist der liturgische Gesang sowohl der isländischen Sprache als auch der evangelischen Theorie angepaßt. Gekannt ist die Betonung der Reformatoren, daß der Gottesdienst in der Muttersprache vorgetragen werden sollte, damit Die Gute Nachricht allen vermittelt werden konnte, auch denen, die kein Lateinisch verstanden. Latein hat in der katholischen Messe bis in dieses Jahr-hundert als Hauptsprache gedient. Der Gottesdienst in der Selfoss-Kirche hat sich immer nach dem isländischen “Grallari” gerichtet und viele sind der Meinung, daß das Interieur der Kirche auch daran erinnert.

Die Selfoss-Kirche befindet sich in einer jungen Stadt, die in wenigen Jahren sehr gewachsen ist. Diese Stadt und ihre Kirche wachsen und gedeihen zusammen.